Landsby i klyngen

Dejbjerg

Der bor 434* indbyggere i Dejbjerg sogn i et naturskønt område, som ligger på den kuperede lynghede med udsigt til Ringkøbing Fjord og tæt på stationsbyerne Lem og Skjern.

Der er kun 10 minutters kørsel til vuggestue, børnehave og skole i nabobyen Stauning. Der kører skolebus mellem Dejbjerg og Stauning, og der samles op rundt om i sognet. I Stauning- Dejbjerg U&I er det muligt at dyrke badminton, mountainbike for børn, fitness og gymnastik for alle aldre. 

I baghaven ligger Dejbjerg Golfklub, Bundsbæk Mølle samt Dejbjerglund Efterskole. Her har man de bedste idrætsfaciliteter lige ved døren.

I Dejbjerg er der rig mulighed for at udnytte naturens skønne områder ved hede og skov i form af gåture, mountainbike, løb, jagt, mm. Ved Dejbjerg by er der en del byggemodnede grunde med udsigt over Ringkøbing Fjord. Grundene kan erhverves til en væsentlig lavere pris end i Ringkøbing og Skjern, og der er ikke fjernvarme, hvilket giver dig stor frihed i valget af energikilde. I Dejbjerg by er der indlagt fibernet med en sikker internetdækning.

* Alle indbyggertal kommer fra sogn.dk

dejbjerg.dk Faciliteter i klyngen

Landsbyklyngens

5 landsbyer

Lem

Stauning

Dejbjerg

højmark

Velliing